Google Ads freelancer for små og mellemstore virksomheder
Google Ads freelancer
Jeg hjælper små og mellemstore virksomheder med Google Ads og SEO som freelance specialist. Det betyder, at du ikke bliver sendt videre fra en sælger til en junior konsulent. Du får én fast person, der kender din forretning og tør sige tingene ærligt.
Jeg arbejder for at gøre online marketing mere fair, gennemsigtigt og til at forstå.
Virksomheder hjulpet
Trustpilot
Trustpilot anmeldelser fra kunder
Vil du have lidt indblik i hvad andre siger om samarbejdet, så kan du finde dem på Trustpilot
Kort om mig
Jeg har erfaring fra både bureau- og kundesiden, så jeg kender arbejdet fra begge perspektiver. Jeg har arbejdet med Google Ads fra flere sider af bordet: hos et verdensomspændende bureau i GroupM, i dag WPP Media, hos et mindre bureau i Aarhus og tæt på forretningen inhouse. Det har givet mig en ret klar fornemmelse af, hvad der faktisk skaber værdi, og hvad der mest af alt ser godt ud i en rapport.
Jeg startede FairOnlineMarketing, fordi jeg gerne ville tættere på både kunderne og deres forretning. Her kan jeg selv stå på mål for arbejdet og prioritere det, jeg mener giver mest mening for dig - også hvis konklusionen er, at dine penge lige nu er bedre brugt et andet sted end på det som jeg er god til.
Min tiltang kan for flere være en smule utradionelt. Det er ikke unormalt at mine samarbejder flekser mellem Google Ads, SEO og alt derimellem alt afhængigt af behov og prioritering.
Freelancer frem for et større setup
Du kan vide dig sikker på, at alt kommunikation og eksikvering altid varetages af mig personligt. Jeg arbejder ikke med fokus på at tælle timer. Hvis en måned kræver ekstra arbejde for at få tingene gjort ordentligt, ændrer det ikke på din månedlige betaling. Og vigtigst af alt: Hvis jeg ikke kan se, at samarbejdet giver nok værdi for din forretning, siger jeg det.
Det er derfor, at alle de samarbejder, jeg indtil videre har afsluttet, er blevet afsluttet på min anbefaling til kunden - ikke opsigelser.
Om cases
Jeg kunne godt vise dig flotte grafer med store tal, så du tænker "Hold da op"
Men din virksomhed er ikke en kopi af en tidligere kundecase, og tal fra Google Ads kan hurtigt se imponerende ud, hvis man kun viser det pæneste udsnit. Det siger bare ikke nødvendigvis ret meget om, hvad du selv kan forvente.
Derfor vil jeg hellere vise dig, hvordan jeg arbejder, hvad jeg lægger vægt på, og hvad du realistisk kan forvente. Vil du se konkrete tal, tager vi dem i en samtale, hvor jeg kan sætte dem i sammenhæng i stedet for blot at vise de bedste grafer.
Hvad du realistisk kan forvente
- En menneskelig tilgang
- Ændringer/indsigter der bliver forklaret, ikke bare udført
- Tal der bliver sat i forhold til DIN forretning
- En ærlig vurdering af potentialet, før jeg overtager
Kundeudtalelser
Du skal selvfølgelig ikke tage mit ord for det. Her kan du læse, hvad nogle af mine kunder siger om samarbejdet
Processen
Nogle samarbejder starter samme dag. Andre kræver mere afklaring. Processen tilpasser sig din case, ikke omvendt.
-
1
Vi tager en snak
For nogle tager det 30 minutter, for andre længere. Det vigtigste er, at jeg forstår din forretning og dine behov.
-
2
Gennemgang af setup
Jeg ser på dit nuværende setup og kommer med mine ærlige anbefalinger.
-
3
Finder en fair aftale
Vi finder en pris og en samarbejdsform, der giver mening for begge parter.
-
4
Vi går i gang for alvor
Jeg arbejder på kontoen og vender løbende tilbage med, hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det, og hvad, vi evt. skal justere undervejs.




